__Retur til forside Oldtidsstier.dk Oldtidsstiernes fortællepæle - Enkelte fortællinger nr. 10 - 20 10. Fiskebæk Fiskebæk har siden tidlig bondestenalder været et overgangssted, hvor en vej førte fra Københavnsegnen mod Hillerød og videre nordpå – den senere Frederiksborgvej. Spor af vejen ses som hulveje inde i skoven på skråningen vest for Frederiksborgvej, syd for bækken. Her er også en stor dysse. I 1370 byggede Roskildebispen mølle og dæmning, som også tjente til vejoverførsel. I dag er der fire broer over bækken. 11. Stenalderboplads Her hvor terrænet hæver sig en smule, har der for næste 6.000 år siden ligget en stenalderboplads omgivet af skov og vand. For omkring 40 år siden blev området ryddet og pløjet til anlæg af en golfbane. På forhøjningen blev der fundet en stor koncentration af flinteredskaber, blandt andet slebne økser, skrabere og bor. Redskabstyperne viser, at beboelsen var fra den allerførste del af bondestenalderen, hvor de første mennesker slog sig fast ned på egnen for at dyrke korn og holde husdyr. 12. Runddysse i Ryget Skov Denne stærkt restaurerede stenalderdysse ligger ved stien, højt i terrænet, ud mod Sækken og Farum Sø, som i stenalderen var større. Kun dyssens gravkammer med overligger og nogle få randsten er bevarede. Se forsiden. 13. Sækken Sækken er en lille tunneldal, der er en arm på den gennemgående tunneldal, som udgør Mølleåen og Farum Sø. En tørvehængesæk opfylder nu tunnneldalen. Mod vest starter tunneldalen med en opstemmet sø, og mod nord er der en urørt elleskov. I midten er hængesækken næringsfattig med mange arter af tørvemos (spagnum) og andre sjældne arter fra næringsfattige plantesamfund. Tagrør er ved at invadere området. Sækken er spændende at færdes langs, men farlig at gå ud i. Der er målt 25 m tørv visse steder. Talrige fund fra stenalderen vidner om bosættelser omkring Sækken. 14. Ryethøj, vejstrøg og vandskel Ryethøj er en gravhøj fra bronzealderen med en pragtfuld udsigt. Højen er ikke udgravet. Den antages at være bygget omkring år 1400 f. Kr. Gravrøvere har forsøgt at grave ned gennem højens top, men tilsyneladende er det ikke lykkedes at komme ned til gravkammeret. Højen er den eneste bevarede af en række høje ved Ryget Skovby, hvor arkæologiske udgravninger også har dokumenteret eksistensen af bopladser. To af gravhøjene er genopført. Højrækken og bopladserne i Ryget Skovby ligger ved et af oldtidens vigtige vejstrøg, som går fra Lejre mod nord flankeret af en lang række høje. Vejstrøget ligger, hvor der er tørrest, langs vandskellet mellem Mølleå- og Værebroåsystemerne. Regn, der falder øst for vandskellet, løber til Øresund, og regn vest for vandskellet løber til Roskilde Fjord. 15. Hulveje og dysser i Præsteskoven Her i Præsteskoven passerer oldtidsvejstrøget fra Ryethøj ned mod vestenden af søen, hvor Sortemosen begynder. Øverst markeres det af en stor langdysse med to gravkamre, hvoraf det ene er nogenlunde bevaret. Prøv at gå op på den. Langdyssen ligger, hvor det nord/sydgående vejstrøg krydsede en gammel vej fra Kollekolle mod Vassingerød og Jørlunde (hulvejene ses i sydvesthjørnet af Ganløse Orned). Fra langdyssen ned til Sortemosen går tolv dybe hulveje, der næsten rammer samme punkt neden for en ødelagt runddysse. Runddyssen markerer overgangsstedet for oldtidsvejen over mosen. Herfra gik vejen over Dronningholm og Mølleåen til Gretteshøj på nordsiden. Det er et af de tydeligste hulvejssystemer i Danmark. Når en hulvej blev for dyb, lavede vore forfædre blot en ny vej ved siden af med lidt større krumning. Oldtidsminderne på begge sider viser, at der har være overgang siden ca. 3.500 før Kristus. Før anlægget af mølledæmningen ved Fiskebæk i 1370 var vandstanden i Farum Sø så lav, at oldtidsvejen kunne passere nogenlunde tørt langs vestenden af Farum Sø, hvor Sortemosen nu breder sig. Følg eventuelt trampestien langs hulvejen øst for langdyssen ned til mosen. Stien nedenfor skal følges til venstre, men inden kan man gå lidt til højre langs hulvejene hen til et kig ud over Farum Sø. 16. Sortemosen Sortemosen er utilgængelig og vild natur. Her forekommer en stor variation af naturtyper spændende fra kær med tørve-viol, engblomme og maj-gøgeurt (betinget af grundvand) til tørvemose med spagnum, tuekæruld, mosebølle og hedelyng (betinget af regnvand). Furesø Kommune har ansvaret for bevaring af tørveviol. Der er også den sjældne sommerfugl violetrandet ildfugl. Nattergal og stor flagspætte både ses og høres. 17. Naturen omkring Grethesholm Området langs Mølleåen vest for Farum Sø er præget af tørvegrave fra 2. verdenskrig. Stierne er næsten i niveau med vandspejlet. Vegetationen er en tæt og kraftig rørsump med dunhammere, star og pil. Om sommeren står luften stille, og det dufter stærkt af rørsump med engkabbeleje, åkande og gul iris. Ved broen over Mølleåen findes på begge sider åse af grus formet af istidens floder. Åsen Grethesholm ligger nordøst for åen. Her finder vi ud mod Sortemosens tørvegrave de sidste rester af bøgetræer, som i det gamle landbrug hele tiden blev skåret ned til brug for brændsel. De hedder stævningsbøge. Omkring Gretteshøj findes de gamle og smukke Farumbøge. De har deres navn, fordi bestøvningen foregår ”internt” i bevoksningen uden indblanding af pollen fra fremmede bøgetræer fx hollandske, som har været brugt i danske skove. 18. Jættestuen Gretteshøj og Kong Volmersvej Jættestuen har et gravkammer med ti bæresten og tre store dæksten som tag. En kort gang ind til gravkammeret består af to par bæresten med dæksten. Jættestuen har oprindelig været dækket af en rund jordhøj omgivet af randsten. Jættestuen fungerede som fælles gravsted for de bopladser, hvis beboere havde opført jættestuen. Jættestuen er den ene af de to kendte jættestuer på egnen. Gretteshøj markerer oldtidsvejens overgang over Mølleåen. Kong Volmersvej er en del af det gamle oldtidsvejsstrøg. Vejen passerer gennem slugten mellem Gretteshøj og Grethesholm. Til vejen er knyttet sagn om Valdemar Atterdag, hans vilde natlige jagt, og om Valdemar, der rider over en bro med sin hær. Sidst i 1800-tallet mente man at have fundet pæle fra denne bro i åen ud for Gretteshøj. Navnene Gretteshøj, Grethesholm og ude i mosen Dronningholm refererer til Valdemars datter, Margrethe I. Vest for vejen danner Gedevasegårds marker et stort næs, hvor der i 1999 ved en prøveudgravning blev fundet rester af et anlæg, som synes at have været en samlingsplads i tidlig bondestenalder (3200-3400 f.Kr.). Pladsen har haft tilknytning til oldtidsvejen og Gretteshøj. Tidligere lå der flere gravhøje langs vejen. 19. Farum Kirke Skib, kor og apsis er opført i første del af 1.100-tallet af kampesten og -kvadrer med hjørner af frådsten. Sandsynligvis står egnens Hvideslægt bag opførelsen som i Jørlunde, Måløv og Kirke Værløse. Våbenhuset er bygget af munkesten i 1300-tallet – lidt usædvanligt ved den nordlige kvindeindgang. I 1400-tallet kom tårnet og forlængelsen af skibet til. Den romanske døbefond fra kirkens tidligste tid er af skånsk type. Altertavlen er en særlig katekismus-tavle fra 1599 - samtidig med prædikestolen. Stort epitafium over Jens Rostgård, som opførte den nuværende Farumgård. Bemærk præstens særlige genvej fra præstegården gennem kirkeladen. 20. Farum Landsby – Rytterskole - Farumgård De ca. 50 gårde og huse i Farum Landsby lå oprindeligt langs hovedgaden og omkring den græsklædte samlingsplads, forten. De fleste af de gamle stråtækte gårde langs hovedgaden er brændt – bortset fra Sejlgården – men omkring kirken og forten hæges der stadig om de mindre huse fra det gamle landsbymiljø. Særligt skal fremhæves rytterskolen (20a) oprettet i 1726 på sydsiden af forten. Alle Farums gårde tilhørte før landboreformerne det kongelige rytterdistrikt, idet kongen overtog hele landsbyen fra Roskildebispen ved reformationen i 1536. Farumgård (20b) nævnes først i 1370 som hovedgård under Roskildebispen. Herfra styredes bispens gods i Farum, Lillerød og Lynge. Ærkebisp Hans Svane anlagde i 1660’erne karpedamme i nutidens park, hvor der i 1370 lå en vandmølle på østsiden af gården i en gren af Bybækken. Det smukke trefløjede anlæg blev opført i 1705 af amtsforvalter Jens Rostgård med Francois Dieussart som arkitekt. I 1932 indrettede de tyske Sct. Ursulasøstre reconvalescenthjem. Fra deres tid stammer den offentlige gangsti gennem gården, som i dag er i privateje. Der må ikke cykles gennem parken. Retur til forside